Eksempler på terapi forløb, hvor klienten har ekstreme psykiske problemer

(1) En kvinde vågner hver nat badet i sved, fordi der går et stort rovdyr rundt i hendes stuer - og hun frygter at blive ædt. I terapien ligger hun ned, falder til ro og forestiller sig, at det er nat, og at hun kan fornemme rovdyret. Så snart hun mærker dyret, klapper jeg hende på underlivet, så hun opdager, at dyret befinder sig her. Efter et par sessioner, forliger hun sig med dyret - og bliver mere modig, mere selvsikker, mere viljefast mm.

(2) En mand har ofte en drøm, hvor han løber på en slette, hvor der er tusinder af farlige slanger. Hver gang han sætter foden ned, er der en slange, der hugger ud efter ham. Han vågner og er våd af sved. Han går i terapi ½ år, hvor han kommer 1½ time hver uge. Langsomt vænner han sig til slangerne. Til sidst er der en mægtig stor slange, der rejser sig op foran ham og æder ham. Han er dødsens bange. Men samtidig oplever han, at det er ham, der æder slangen. Bagefter erkender han, at han og slangen er 2 dele af ham selv. I terapien forenes de 2 dele, og han bliver selvsikker.

(3) En ung kvindelig pædagog tør ikke stikke en finger op i sin skede, fordi der bor en heks i hendes underliv, og heksen vil så bide fingeren af. I terapien gennemgår vi dels den historiske udvikling om hekse - og om, at kvinder i 1800-tallet blev systematisk slået i enden, fordi hendes underliv igen og igen blev besat af Satan. Og dels gennemgår vi den fase i hendes opdragelse, hvor hendes underliv bliver projiceret udenfor hendes JEG - og hvad der så sker. Terapien ender med, at kvinden identificerer sig med heksen, så hun dermed får 2 JEG'er. Og til sidst i terapien integreres de til ét samlet JEG.

(4) En ung kvindelig student bliver henvist af sine studiekammerater til mig, fordi hun opfører sig, som om hun ikke har noget JEG. I terapien bliver det klart, at hun i sin venstre side har den bamse, som hun fik, da hun var 3 år. Og i højre side har hun sin mor. I terapien overfører jeg mit JEG til hende, så hun får en faderbinding til mig. Hun kommer til session hver uge. Efter ½ år spiller jeg rollen som en gammel senil far, der bare siger det samme igen og igen. Hun gør så "oprør" imod mig - og danner dermed et JEG.

(5) En meget sød og venlig mandlig pædagog, som børnene godt kan lide, afreagerer cirka hver tredje uge med at drikke sig fuld og gå ud om aftenen og finde et tilfældigt offer, hvis ansigt han slår til blods. Vi "arrangerer" sådan en aften. Jeg står foran ham - og laver terapi, hvor vi er 3 personer til stede. Der er mig. Så er der hans venstre side, som er den rare pædagog. Og endelig hans højre side, som er fuld af vrede og desperation. Han kan ikke selv skabe forbindelse mellem sine 2 sider. Men med mig som tredje person etableres forbindelsen. Rystende og med fråde om munden bliver han fortvivlet og falder til sidst sammen i gråd. I de følgende sessioner får vi integreret de 2 sider, hvorefter han bliver en mellemting mellem sine 2 tidligere JEG'er.

(6) En mand har ofte fantasier om piske en kvinde til blods. I terapi forløbet ændres det til bare at piske kvinden. Til sidst i terapien behøver hun ikke at få pisk - hun skal bare lade ham være i fred. I den videre terapi gennemgår vi den traditionelle europæiske børneopdragelse, hvor en dreng og mand systematisk undertrykkes - så der opstår en hævnfølelse. Vi har særlig fokus på den fase omkring 1½-2 års alderen, som psykologer kalder den sadistiske fase, og hvor en kærlig mor med blidhed tvinger barnet til at spalte sin bevisthed mellem en civiliseret forstand og en dyrisk vilje - for efterfølgende at fortrænge den sidste. Vi har også fokus på 3-4 års alderen, hvor forældrene tvinger barnet til at spalte sig mellem højre og venstre side - identificerer sig med den ene - projicere den anden udenfor JEG'et - og få en hadfølelse til denne anden.

(7) En mand har fået en stor knude i maven - og den vokser. I terapien gennemgår vi de 8 oprindelige og naturlige måder at opføre sig på - og han indser, at han kun udfolder 2 af dem. Vi træner så i at udføre de andre 6, som han skal udfolde meget sammen med sin kone. Han bruger AL sin tid på det. Og efter 6 uger er knuden væk.

(8) En mand opdager, at han er helt "død" i venstre underliv. I terapien får han kontakt med følelsen i underlivet. Her er han spærret inde i en fangekælder. Han bliver befriet - og havner ude på den nøgne mark, hvor han er en lille baby på 1½ år, der ligger alene i mørket. Efter et halvt år kan denne baby sidde op. Efter trekvart år kan barnet kravle og rejse sig op. Efter et år vokser babyen meget hurtigt til en voksen mand. Han har nu sig gamle JEG i højre kropsside - og et nyt JEG i venstre. Når han mærker sig nye JEG og ser på omverden, græder han, fordi alt er så umenneskeligt. Men efter nogen tid kan han også grine af det. Til sidst integrerer han de 2 JEG'er. Han er blevet meget mere modig.

Eksempler på terapi forløb, hvor klienten vil frigøre sig

(a) En kvinde vil gerne have et mere spændende sexliv. Hun vil gerne lære tantra, hvor man kan have oftere sex. Musklerne i hendes bækkenbund er ret underspændte, hvilket er normalt for en europæisk kvinde. Hun tror, at terapien skal handle om at få en mer-spænding i bækkebundsmusklen. I terapien bliver det klart, at det er en underspænding i det øverste af brystet, som dominerer hende. Her "sidder" en følelse af hendes far, som havde en dominerende rolle i hendes barndom. Terapien handler om at få hende "indre" far ud af kroppen - og få et mere helt JEG i stedet for.

(b) En mand, som er med i en religiøs bevægelse, skammer sig over, at han er homoseksuel, og at han har trang til at udfolde sig råt og groft sammen med unge mænd. I løbet af 4 snakke sessioner lærer han, at han er temmelig normal, og at han har ret til at udfolde sig, sådan som han gør.

(c) En mand vil noget bestemt, men når det kommer til handling, har han lyst til noget andet. Terapien går ud på, at han skal opleve, at viljen "sidder" i underlivet, og at lysten "sidder" i brystet - og at han har overspændte muskler i lænden og slappe muskler i maven, så energierne i underliv og bryst ikke hænger sammen. Han lærer at mærke sin vilje og lyst tydelig - og blive i følelserne, indtil de to sæt bevidstheder hænger sammen til et hele.

(d) En kvinde vil gerne frigøre sig fra den europæiske selvundertrykkelse, hvor man gennem barndommen tvinges til at få 3 spaltninger i bevidstheden, hvilken medfører, at man kan holde ud at være her uden at bryde sammen i gråd (og det er det "positive" aspekt) - men at man også begrænser sig til kun at tænke i systemets bevidsthedsstruktur (og det er det dårlige). I terapien gennemgår vi, hvordan de 3 spaltninger er opstået (i 1-2 års alderen, i 3-4 års alderen og i 10-14 års alderen). Vi snakker om, hvad der sker, når hun ophæver de 3 spaltninger. Og så gennemfører vi nogle øvelser med bevidstheden og kroppen, så der sker en integration, og hun nu bruger de 3 dele koordineret.

Eksempler på gruppeterapi forløb, hvor man lærer at bruge hinanden

(¤) Mandegruppe, hvor vi snakker om roller. Den europæiske børneopdragelse giver en masse perverse og sadistiske fantasier, som vi holder for os selv. Vi får også 2 sæt sociale normer (individ og fællesskab), hvor vi kun burde have én. Der er 4 mandlige og 4 kvindelige sociale udfoldelser, som også kan læses i gamle eventyr. Vi snakker om det hele og opdager, at vi er europæere - og skal lære mere fri udfoldelse.

(¤) Encountergruppe. Én sidder foran de andre i gruppen - og fortæller, hvad han/hun vil med sit liv. Andre stiller kritiske spørgsmål - afslører modsætninger i tankegang og hjælper til med, at der bliver direkte sammenhæng mellem det, som man siger - og det, som man gør.

(¤) Forum gruppe. Man sidder i en cirkel. Når én kommer i kontakt med en følelse, rejser han/hun sig - slipper selvundertrykkelsen, går måske i ekstace, lader kroppen og følelserne reagere frit, og sætter ord på, hvad der sker. Andre må kun sige noget bagefter, hvis de har lignende oplevelser.

(¤) Mand-kvindegruppe snakker om vores bevidsthed. Vi snakker løs - og opdager, at vi hænger fast i den europæiske bevidsthedsstruktur, hvor selve strukturen betyder mere end indholdet. Vi hjælper så hinanden med at skifte til andre bevidsthedsstrukturer, hvor vi så siger noget helt andet.

(¤) Erfaringsudveksling. Vi fortæller om vore konfrontationer med "almindelige" mennesker, hvor vi tilpasser os deres tankegang og følelser - og snakker så om, hvordan vi kan gøre det anderledes.