Forsiden
Videnskabelig sandhed

Af Tommmy Falkeøje.

Efter at overklassen i 1400-tallet havde hævet sig op over dyret i sig selv – og fået en hjernemæssig bevidsthed, der var adskilt fra den kropslige bevidsthed, har vi her i Europa fået en særlig form for videnskab i de humanistiske fag. Denne videnskab handler om, at der skal være en påstand om, at noget er rigtigt. Så skal der være nogle undersøgelser i den sociale virkelighed – og de skal så bekræfte eller afkræfte påstanden. Og hvis de bekræfter, er påstanden videnskabelig sand. Ellers er den bare fantasi.

Min forskning om energimønstre og bevidsthedsstrukturer handler om en eller flere påstande. Har jeg lavet undersøgelser i den sociale virkelighed? Ja og nej. Jeg har brugt år på at være sammen med og diskutere med mennesker fra forskellige kulturer. Men det karakteristiske for bevidsthedsstrukturer er, at de hverken kan bevises eller modbevises.

I de gamle folkeeventyr er der for eksempel 4 mandebevidstheder og 4 kvindebevidstheder, men hvor alle mennesker kan have alle 8. Kan det bevises? Nej. Man kan godt undersøge en masse sociale situationer, men man kan ikke bevise noget.

For mange år siden afleverede jeg et større skrift til en forsker på Københavns Universitet om emnet. Han skrev tilbage, at det var meget interessant – og sandsynligvis havde jeg ret i mine påstande. Men det var jo ikke videnskab, for det kunne ikke bevises.

Jeg har siden været ligeglad med, om det var videnskab eller ej. Det vigtige for mig er, at mine ”påstande” er sande.

Jeg har i de senere år læst mange ”videnskabelige” afhandlinger om mennesker og samfund, som efter min bedste overbevisning er mere religion end videnskab – men de følger den gamle norm for ”videnskab”.

I 1970’erne var der nogle samfundsforskere, som også kom med påstande, som ikke kunne bevises. Dengang kaldte man det for en ny form for samfundsvidenskabelig forskning.

Jeg har bevidst udarbejdet mine skrifter og bøger, så de ikke ligner sædvanlige videnskabelige afhandlinger – men helt tydelig er nogle påstande, som man kan tro på eller lade være.

Hvis man tror på dem, viser de sig at være nyttige sociale værktøjer, hvis man vil udvikle, ændre eller forvandle bevidsthed.

Den "nye" form for samfundsvidenskab går ud på at have en teori om at ændre den sociale virkelighed, hvorefter man så prøver at ændre den sociale virkelighed i overesstemmelse med teorien. Hvis det viser sig, at man så opnår det, som teorien påstår, er det videnskab. Den "gamle" teori handler om at udvikle det, man har i hovedet. Den "nye" nye teori handler om at ændre kroppen og det sociale fællesskab samt de tanker, der følger med.

Der har så siden 1970'erne opstået en "diskursvidenskab", hvor man har en teori om at ændre noget socialt - hvorefter man ændrer det. Og hvis det lykkes, kalder man det for videnskab. Det var den franske filosof Michel Foucault, der oprindelig lancerede det - men han mente, at det kun var videnskab, hvis det handlede om noget, som en stor andel af befolkningen var enige om, og at det havde været en væsentlig del af hele samfundets bevidsthedskultur.

Det er for eksempel ikke videnskab, hvis nogen mener, at alle mennesker er vilde med sport - hvorefter pressen, radio og TV laver tusindvis af udsendelse om sport - samt at rigmænd betaler sportsmænd for at lave ekstreme præstationer, som alle finder fascinerende. Hvis det medfører, at folk herefter er vilde med sport, er det ikke en videnskabelig sandhed, at folk er vilde med sport. Det er kun en videnskabelig sandhed, at man med en massiv propaganda og hjernevask af befolkningen kan få dem til at være vilde med sport.

Den "nye" videnskab handler derfor ikke om, hvad man kan proppe ind i hovederne på folk, så de gør, hvad man vil have dem til - men om at folk selv finder på at gøre noget nyt kropsligt og socialt, fordi de både i tanker, følelser og krop vil forbedre tilværelsen for dem selv og hinanden. Den "nye" videnskab tager derfor afsæt i de bevidsthedsstrukturer, som et samfund og en kultur har haft gennem mange generationer. Og det "nye" består så i at forvandle disse strukturer, så et flertal oplever, at de har udviklet en ny visdom.

Denne "nye" videnskab er også en del af den "kritiske" videnskab, hvor man ikke bare fortsætter med at tro det, som tidligere generationer har troet - men at man på en måde ser sig selv og samfundet udefra - og erkender, at man tidligere har haft en opfattelse af virkeligheden, som man nu tager afstand fra - og gerne vil ændre til noget mere socialt konstruktivt.

På en konference blev Michel Foucault konfronteret med påstanden om, at hans form videnskab - hvor han netop byggede på generationes opfattelse af, hvad de mente var rigtigt og forkert - OGSÅ opfyldte den gamle form for videnskab, hvor man kunne bevise nogle objektive sandheder. Og han indrømmede, at det jo var sandt. For eksempel var der en periode, hvor europæerne mente, at de sindssyge var ligesom dyr - og at man derfor bandt dem i stalde, hvor de kunne ligge i hø. Og senere var der en periode, hvor man mente, at de var syge mennesker, der kunne hjælpes og behandles. Og det var ikke bare, som diskursvidenskaben er i dag, hvor det er nogle snakke mellem mennesker, der gør, at man ændre synspunkter og holdninger. Det var nogle helt fundamentale ændringer i europæernes bevidsthed, som fandt sted. Men kan ikke "bevise", at den enkelte europæer dengang ændrede sig. Man man kan godt med videnskabelig sikkerhed påstå, at der skete en ændring i europæernes tankegang.

På vestlige universiteter i dag er der nogle institutter, hvor man anvender den "gamle" form viden socialvidenskab - og andre institutter, hvor man anvender diskursvidenskaben. Og gensidig beskylder de hinanden for at være uvidenskabelige. For mit vedkommende oplever jeg, at de to slags videnskaber bare anvender to sæt forskellige bevidsthedsstrukturer. Jeg anvender op til 8 forskellige bevidsthedsstrukturer, idet jeg ikke kun anvender de to vestlige - men også andre, som jeg har lært at kende fra andre kulturer.

Min form for videnskab er derfor en slags meta-videnskab, hvor jeg ser på kulturers bevidsthedstrukturer udfra en overordnet erkendelse af, hvordan mennesker rundt om i verden før i tiden og i dag oplever bevidsthed. Det interessante er ikke, om det er videnskabelig sandt. Det interessante er, at det giver en forståelse, som kan bruges i den virkelige virkelighed til at forstå hinanden - og til at udvikle og forvandle vores bevidsthed.